Hjem » Ressourcer

Ressourcer

Forsvarets Efterreningstjenste: UDSYN 2023

FE’s årlige risikovurdering, UDSYN, viser yderst sammensat trusselsbillede.

Trusselsbilledet mod Danmark er mere sammensat end i mange år. Det skyldes ikke mindst Rusland, der på snart tredje år fører krig i Ukraine og samtidig bruger en række hybride virkemidler til at svække Vesten og Vestens sammenhold.

Oven i det giver Kinas stræben efter øget global indflydelse betydelige udfordringer for Danmark og Vesten, fordi Kina foruden normale politiske og økonomiske midler også benytter sig af spionage, politisk pression og ulovligt tilegner sig vestlig teknologi.

Det gælder især cyberspionage, men cyberangreb kan også bruges til at påvirke beslutningstagere og folkestemninger eller forstyrre og ødelægge kritisk infrastruktur i tilfælde af en skærpet konflikt. Konflikten mellem Israel og Hamas indebærer en øget trussel mod danske interesser i Mellemøsten, og sammen med koranafbrændingerne er de en ny drivkraft for terrortruslen mod Danmark og flere andre europæiske lande.

Terrortruslen underbygges af ustabilitet i store dele af Mellemøsten og Afrika, som også kan føre til stor ukontrolleret migration mod Europa. Europas svækkede rolle i Mellemøsten og Afrika giver også Kina og Rusland mulighed for at øge deres indflydelse i regionerne.

Udviklingen i Arktis befinder sig ved en skillelinje mellem samarbejde og konfrontation. Rusland vil foretrække at holde de sikkerhedspolitiske spændinger med Vesten ude af regionen, men kan muligvis ændre sin kurs – retorisk, diplomatisk og militært. Dertil kommer, at Kina har langsigtede strategiske interesser i området.

UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet til såvel interesserede borgere som politikere, journalister og forskere.

Læs UDSYN som PDF her

Folkogsikkerhed.dk
FOS-FOLDER-13-03-24

#fos2024

Den sikkerhedspolitiske situation, ekstremt vejr/klimaændringer, pandemier, cyberangreb på digitale strukturer, strømsvigt mv. stiller blandt andet en forventning om, at vores borgere får en langt mere konkret og konsekvent krisekommunikation. Hensigten er ikke at gøre borgerne bekymrede, men derimod at oplyse dem om, hvad hver enkelt selv kan bidrage med, så vores fælles samfund bliver langt mere robust overfor de ikke planlagte forandringer, vi kan komme til at stå overfor.

Ved at styrke borgernes beredskabsforståelse og medansvar vil myndighederne i en krisesituation være langt bedre rustet til at hjælpe de svageste borgere i samfundet samt løse akutte krisespecifikke opgaver.

Beredskabsfolderen, der udgives under titlen ”Hvad nu hvis?”, giver de danske borgere gode råd og vink om, hvorledes man bedst muligt sikre sig selv og sin familie til at kunne håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance. Folderen er relevant under alle uforudsete forhold, der indebærer nedbrud eller begrænsninger i den kendte infrastruktur, hvad enten dette er forårsaget af pandemier (som eksempelvis Covid 19), ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig.

Det er simple og enkle råd, der er udviklet på baggrund af vores nordiske søsterlandes erfaringer og herunder især den svenske beredskabspjece ”Om Kriget eller Krisen Kommer”.

Det medfører på ingen måder store udgifter at følge rådene og anbefalingerne i folderen. Der er i bund og grund tale om at udvise rettidig omhu og tilpasse den enkelte husholdning på en måde, der tilsikrer, at man altid vil være i stand til at kunne klare sig uden hjælp udefra i en uges tid. Folderen understreger vores fælles ansvar for at beskytte os selv og vores familier, så de statslige og kommunale myndigheder kan fokusere på at yde bistand til de medborgere, der af den ene eller anden grund har behov for hjælp. Ved at følge anvisninger medvirke vi alle til at styrke Danmarks robusthed overfor uforudsete hændelser, og det er faktisk et ansvar vi alle har.

Første oplag af den trykte folder udkom fredag den 12. januar 2024 og blev blandt andet uddelt til Folketingets medlemmer.

Læs beredskabsfolderen HER

Cybertruslen mod Danmark

Se rapporten fra Center for Cybersikkerhed (PDF)

Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod Danmark, der kommer fra cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

Europa og verden står i en ny sikkerhedspolitisk situation som resultat af Ruslands invasion af Ukraine. Krigen ser ud til at blive langvarig og vil være central for udviklingen i forholdet mellem Rusland og Vesten og dermed også Danmark. Det er i det lys, at vi skal forstå det aktuelle trusselsbillede – også i det digitale domæne.

Trusselsbilledet udvikler sig hele tiden, og selvom de fleste cyberangreb stadig bliver udført uden sammenhæng til situationen i Ukraine, er det i dén ramme, mange nu forstår verden.

CFCS’ trusselsvurderinger er opdelt i forskellige formålskategorier – cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

Truslen fra cyberspionage mod Danmark er MEGET HØJ. Truslen er koncentreret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold såsom Arktis, NATO og EU, selvom også kritisk infrastruktur er udsat for truslen.

Cyberspionage kan underminere danske interesser, både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det er sandsynligt, at fremmede stater benytter cyberspionage som forberedelse af destruktive cyberangreb.

Truslen fra cyberkriminalitet mod Danmark er fortsat MEGET HØJ. Velorganiserede ransomware-grupper går efter alle dele af samfundet.

CFCS vurderer, at langt de fleste cyberkriminelle fortsat er økonomisk motiverede, arbejder opportunistisk og er uafhængige af stater.

Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er HØJ. Det er sandsynligt, at danske virksomheder og myndigheder vil blive ramt af aktivistiske cyberangreb på kort sigt. Pro-russiske cyberaktivister har et højt aktivitetsniveau mod NATO-lande, herunder Danmark, og har i stigende grad formaliseret deres angrebsmodus og
forøget deres kapacitet.

Truslen fra destruktive cyberangreb er LAV. Det er mindre sandsynligt, at fremmede stater på nuværende tidspunkt har til hensigt at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark. CFCS vurderer dog, at hackergrupper tilknyttet
fremmede stater forbereder sig for at kunne udføre destruktive angreb med kort varsel.

Danske organisationer, der har aktiviteter i Ukraine eller leverer produkter og tjenester relateret til krigen i Ukraine, kan være udsat for en højere risiko for at blive ramt af et destruktivt cyberangreb eller følgevirkningerne af et angreb, der er rettet mod Ukraine.

Forsvarets Efterretningstjeneste
Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019

#fe2019

Bøger

Et udvalg af bøger om at kunne klare sig.